Secret Escapes

Københavns bedste vintagebutikker

København er fyldt med massere af fine vintagebutikker, hvad enten du er til nyere, brugte kvalitetsvarer eller unikke vintagefund.
Her er seks af mine absolutte favorit vintagebutikker.

Kongens Klæ’r
Kongens Klæ’r er en af de ældste vintagebutikker i København og ejeren Torben har et imponerende kendskab til mode og sæsonens trends. I den lille butik finder du altid et stort udvalg af læderjakker, denim og accessories, men husk kontanter da der ikke kan betales med dankort.
Rosenborggade 10 kl.th. Kbh K
kongensklar
Time’s Up
Hos Time’s Up kan du finde eksklusiv vintage fra hele verden, alt lige fra tasker og buksedragter fra Chanel til skjorter og strik fra Comme des Garçons. Det er et sandt mekka for samlere og modeentusiaster, der går efter guldet og dyre mærker med historie. Som sidenote kan det nævnes at Lady Gaga under sit besøg i København brugte flere timer og en stor pose penge i den lille butik.
Krystalgade 4, Kbh K
times_up
Episode
Du kender måske allerede Episode fra deres tilbagevendende stand på Roskilde Festival, men nu er vintagebutikken med det brede udvalg også rykket ind i hjertet af København. Her finder du afklippede denimshorts, den helt rigtige skovmandsskjorte, blomsterprint og læderjakker.
Larsbjørnsstræde 8, Kbh K
episode
Byebyelove
Hos Byebyelove er hvert enkelt item i butikken nøje udvalgt efter kvalitet, originalitet og tidløst design, som aldrig går af mode. Butikken er placeret i Kødbyen i København, og blot butikkens indretning gør den et besøg værd. I det hyggelige univers, finder du både nyere kvalitetsvarer og ægte vintagefundDesuden kan du sælge dine egne items gennem butikken og få halvdelen af salgsprisen, hvis det bliver solgt videre til en ny lykkelig ejer.
Flæsketorvet 26-28, Kødbyen, 1711 Kbh V.
byebyelove
I Blame Lulu
Hos I Blame Lulu på Østerbro i København finder du lækre secondhand-varer fra mærker som Céline, Alexander Wang, Balenciaga, Chanel, Stella McCartney og Isabel Marant.
Rosenvængets Allé 8 st. th., 2100 Kbh Ø.
iblamelulu_0
Muda Nashi
Hos Muda Nashi på Frederiksberg finder du et stort udvalg af designervarer fra mere end 100 forskellige mærker. Der er stor udskiftning i butikkens sortiment, så der er altid noget at komme efter.
Har du selv noget mærketøj liggende, kan du sælge det gennem butikken og få 50 % af salgsprisen.
Godthåbsvej 11A, 2000 Frederiksberg.
muda-nashi

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Secret Escapes