Outfit / Wearing pink, brown & fluffy

Et følsomt emne

24169398_1506267429441514_43517744_o


I undrer jer måske en smule over overskriften i dag, men dét er der også en særlig god grund til.

Min mega søde, dygtige og ikke mindst seje veninde Louise, har netop åbnet op for et helt nyt kapitel i hendes liv. Her for nylig, har hun nemlig oprettet siden Louiseohm.dk, hvor hun deler og fortæller en række personlige erfaringer og tanker, som jeg helt sikkert ved, har krævet en del mod og overvejelser at offentliggøre. Derfor har jeg valgt at dele et lille udsnit med jer, i håbet om at I får lyst til at læse med og følge Louises rejse.

Det følgende uddrag berører ét af de særligt følsomme og skrøbelige emner, som Louise tager fat i gennem hendes personlige fortælling på bloggen:

“Man kan tit, specielt som ung, komme til at føle sig alene om alle de tanker og følelser, man har. At der ikke er nogen man kan dele det med, for ingen ville alligevel forstå det. Og det er jo ikke normalt at snakke om sine følelser vel?

Men sandheden er, at vi er ikke alene om noget her i verden.
Alle mennesker har hver deres indre kamp/ indre dialog. Min indre dialog går i de sværere tider fx ud på, at jeg ikke er god nok, jeg duer ikke til noget, og jeg kommer derfor sikkert alligevel aldrig til at gøre en forskel.

Men lige så snart vi bliver bevidste om, at den negative indre dialog er styret af vores frygt, og måske endda lærer at ignorere denne (i mit tilfælde selvkritiske stemme), giver vi os selv adgang til at bruge alle sider af os selv. Også dem vi ellers forsøger at skubbe væk, ved netop at turde udforske og skubbe de grænser, som vores frygt sætter op.

Og det gør det meget nemmere for os at være os selv og at turde tage chancer og handle på måder, som vi aldrig i vores vildeste fantasi havde forestillet os, at vi kunne skrabe mod til. Jeg havde fx aldrig nogensinde troet, at jeg ville være modig nok til at kunne offentliggøre de tanker og følelser på min blog, som jeg har gjort/ fortsat vil gøre.

Vi lærer at stole på og hvile i os selv. Med alle de sider af os selv – både dem som vi kan lide og ikke kan lide.

På min side louiseohm.dk kan du læse meget mere om de tanker jeg har vælger at stå frem med, da jeg ved at de fleste kan relatere, men måske ikke tør stå ved dem. Desuden kan du læse om mit store “nedbrud” og ikke mindst mine store drømme. Jeg vælger at dele de svære ting i mit liv og dele ud af min historie, da jeg vil vise andre unge mennesker, at det altså ikke er et krav at være perfekt.”

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Outfit / Wearing pink, brown & fluffy